bullet

Forside

bullet

ViZonen

bullet

LokalZonen

bullet

FamilieZonen

bullet

VenneZonen

bullet

GæsteZonen

bullet

TidsZonen

bullet

TuristZonen

bullet

Den Franske Zone

 

Den franske kultur

Fransk kultur set fra en platfodet danskers synspunkt.

 

Skole og værdier

Den bedste måde at beskrive det franske skolesystem på er, at det er den diametrale modsætning til det danske!! I Danmark sætter vi pris på, at vores børn lærer sociale færdigheder og at de ved hvem de er, kan og vil. I en dansk skoleklasse vil man f.eks. få høje karakterer, hvis man kan diskutere med læreren og argumenterer for sine meninger. I Frankrig sætter man disciplin højt. At børnene lærer at side stille, høre efter, gå på række og gøre hvad der bliver sagt. Som dansker synes vi det er stift og gammeldags. Til gengæld synes franskmændene at danskere er for blødsødne og at deres børn ikke lærer noget.

 
   

Sproget

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at sproget driller os hernede. Vi havde regnet med, at vi kunne klare os med vores skolefransk og vores engelsk, men der tog vi fejl. Meget få franskmænd taler ikke andet end fransk. Det gælder i alle sammenhænge og det betyder, at vi har måttet vænne os til, at vi kommer i pinlige, ubehagelige og ja nogen gange latterlige situationer, når vi prøver at kommunikere med lokalbefolkningen....

 

 

Mad

Vidste I, at man ikke har et ord for mad på fransk? Man "laver i køkkenet" og man kan "indtage et måltid", men ordet "mad" bruger franskmændene ikke. Lidt morsomt i et land, hvor man netop går højt op i mad og det at lave ditto anses for en kunst.

 

 

 

Friske råvarer

Udbudet af grønsager, kød og fisk i de franske butikker og supermarkeder får ditto i de danske butikker til at ligne en gammel læggekartoffel. Kvaliteten er høj og varerne er friske. Der findes intet supermarked med respekt for sig selv, der ikke har fire skranke-meter med frisk fisk, muslinger, østers og snegle. Et fransk madlavningskursus ville være på sin plads!!

 

Centralt Person Register

Man kan mene, hvad man vil, om central registrering af personer, men effektivt og tidsbesparende er det. I Frankrig registreres folk ikke centralt, dvs. de har intet personnummer. Man er altså blot et navn i en by. Det giver jo rig mulighed for bedrageri med f.eks. socialhjælp, køb af vare og ydelser. Så for at sikre sig mod dette, forlanger enhver franske handlende, institution eller myndighed at se ens gas-regning - for er du tilsluttet gas, bor du også på den pågældende adresse. Vi har f.eks. ikke kunnet købe mobiltelefon, før vi fik vores første gasregning.... og sådan er kulturerne så forskellige :-)

 

 

 

Engangsvaskeklude

Som dansk småbørnsforældre er man blevet voldsomt afhængig af engangsvaskeklude. Hvad franske ditto'er er afhængige af, ved vi ikke endnu, men det er ikke engangsvaskeklude. De er ikke til at opdrive nogen steder. Så her er et forslag til en god værtindegave (Nettos er de bedste) ;-)

 

Køkken

Franskmændene tager deres køkkener med, når de skifter bolig. Det gør danskerne ikke, ergo blev vi et køkken short, da vi flyttede og måtte ud og investere i nyt kølefryseskab, opvaskemaskine, ovn, vaskemaskine og tørretumbler.... man kan blive så træt!